Helsefordele ved kombucha

Helsefordelene ved kombucha er komplicerede at forstå, og der er ikke meget godkendt vestlig forksning i sagen. Men måske er verden også større end anerkendt vestlig forskning, og i hvert fald er helsefordelene ved kombucha slået fast i milioner af menneskers erfaringer. Vi kan på vandkefir.dk selvfølgelig ikke lægge hovedet på bloggen og skrive under med blod, at alt der nogensinde er sagt om kombucha er klippefast sandhed. Men vi deler i denne artikel det, vi anser for at være sandsynligt, go det, der er konkret. Som vi ser det. 

Probiotisk og den spæde opstart med kombucha
Kombucha er først og fremmest en probiotisk drik. Når vi drikker kombucha, tilføjer vi bakterier og svampe til vores fordøjelse, som er "på de godes hold". Der er flere måder, hvormed dette virker helsebringende for vores organismer, og den første er ret radikal. Vi har selv oplevet dette, og mange mennesker, vi har serveret kombucha for, har beskrevet præcis samme oplevelse: 
Når man først begynder at drikke kombucha, kan man blive helt kvalm. Dette skyldes angiveligt, at de stærke, gode bakterier i drikken forårsager så massiv en modstand mod uheldige bakterier og svampe i mave/tarm-systemet, at det kan opleves toxisk. Det er det IKKE. Kombucha er samtidig leverstøttende, og når først de dårlige celler er døde, skal de bare renses ud, de forgiver os ikke. Dog er det en god ide at starte stille og roligt ud med kombucha, drikke et lille shot dagligt, efterfulgt af en masse vand - og tag gerne chlorella-tabletter til at hjælpe udrensingen (også disse starter man forsigtigt op). Efter nogle uger, kan man drikke så meget kombucha, man vil uden at opleve kvalme eller ubehag. Lige det modsatte. Vi bliver glade, nærværende og vågne af kombucha!

Kombucha indeholder mange forskellige mælkesyrebakterie-strenge og er langt mere effektivt end probiotiske tabletter. 

Kombucha og dit mentale nærvær

Kombucha indeholder mange forskellige B-vitaminer, som blandt andet er afgørende for vores mentale helbred, fokus-evne og stress-håndtering. 

B1 - Thiamin
B2 - Riboflavin
B3 - Niacin
B6 - Pyridoxin
B9 - Folinsyre
B12 - Coblmin

Der er også helse- og lykkebringende enzymer i kombucha, så vidt vi kan læse os frem til, drejer det sig i hvert fald om bromelain og papain. At have den rette bakterie- og enzymbalance i mave/tarm-systemet er afgørende for at vi kan danne alle de neurotransmittere, vores nervesystem har brug for, og der er derfor en meget tæt sammenhæng mellem mave/tarm-systemet og vores mentale helbred. Kombucha bidrager på den gode måde på flere niveauer, hvoraf tilføjelsen af enzymer altså er en af de afgørende. 

Når man drikker kombucha, fordeles enzymer, vitaminer, organiske syrer og og probiotiske organismer (bakterier, svampe) i store dele af mave/tarmsystemet. Indtager man nok fiber, kan man næsten tro på, at de fordeles i hele den aktive del. Disse hjælper tarmen til at nedbryde og udrense dårligt fordøjet mad, toxiner og affaldsstoffer, hjælper til at optage good stuff fra øvrigt fødeindtag og hele eventuelle irriterede områder i tarmen (da toxiner fjernes). Desuden støtter visse af enzymerne leverens funktion, så den kan arbejde friere, og samtidig gør andre indholdsstoffer produktionen af neurotransmittere mere effektiv, så vi kan være glade, i balance, ustressede og nærværende. 

Det kræver sin mand. Eller kvinde. At brygge og turde og lære kombucha. Men det er saligt at nå dertil. Kineserne kaldte angiveligt oprindeligt kombucha for UdødelighedsThe (sort of). DET er måske nok en overdrivelse. Men - godt er det. Virkelig.